Nogle gange vil du opleve, at din undervisning bliver planlagt til at være virtuel. Det kan finde sted enten i enkelte lektioner, eller hvor hele din klasse er hjemme til virtuel undervisning hele undervisningsdage. I disse situationer gælder følgende:

Undervisningen følger dit normale skema i Lectio og vil være en blanding af “synkron” og “asynkron” undervisning.

    • Med synkron undervisning menes, at timen afvikles på det afsatte tidspunkt. Nogle gange vil lærer og elever starte online sammen på “Google Meet”, andre gange arbejder eleverne på klassen helt eller delvist uden lærer. Uanset formen vil der være en tydelig instruks fra læreren, som vil fremgå på timen i Lectio. Her vil der også være evt. link til relevant Meet (husk at du skal være logget på din skole-konto for at tilgå dette). Undervisningen afsluttes, når timen slutter.
    • Med asynkron undervisning menes, at læreren på Lectio har beskrevet det arbejde, du skal lave, og hvornår du skal have lavet det (deadline). Arbejdet skal have en varighed svarende til en lektionslængde.
      Når undervisningen er asynkron, har du friheden til at arbejde på et andet tidspunkt end skemapositionen i Lectio.

Det vil fremgå tydeligt af Lectio, om de enkelte lektioner er tænkt af læreren som værende synkrone eller asynkrone. Ofte vil en virtuel skoledag være en blanding af synkron og asynkron undervisning.
Det vil også fremgå, hvad der danner grundlag for fraværsregistreringen, fx ud fra deltagelse i Meet eller at bestemte opgaver skal være løst og afleveret på et bestemt tidspunkt