Latin A – Græsk A
Latin-græsk-studieretningen er en klassisk, sproglig studieretning, hvor du har fire fremmedsprog: 2 klassiske (latin og græsk) og 2 moderne (engelsk og dit 2. fremmedsprog). Du møder to sprog, som har påvirket hele verdenshistorien – og lærer at trække linjer mellem nutid og fortid.
Latin og græsk er mere end Europas to ældste sprog – de er en stor del af vores historie og kultur.
Du kommer bl.a. til at:
- læse gode historier: blodige dramaer, kærlighedspoesi og politiske taler
- lære nye sprog – og får lettere ved at forstå og lære sprog i det hele taget
- få styrket din sproglige fantasi og systematik
- gå på jagt efter fortiden i moderne bøger, film og arkitektur
- komme i direkte kontakt med de største tænkere og forfattere i Verdenslitteraturen
- lære centrale begreber inden for filosofi, politik, retorik og historie
- se de lange linjer og forbindelser i europæisk kultur
- forstå dig selv som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt.