Musik A – Matematik A
Musik/matematik-studieretningen er en musisk/kreativ studieretning, hvor du får udfordret og udviklet dit musikalske univers, og hvor du samtidig får matematik på højeste niveau.
Hvis du ønsker denne studieretning, skal du vælge musik som dit kunstneriske fag i 1.g.
I musik kommer du til at spille, synge og analysere forskellige genrer af musik – og senere også tilrettelægge og arrangere musikalske forløb.
Du kommer bl.a. til at:
- arbejde med vidt forskellige genrer fra rock og pop over musical-musik og opera til blues og folkemusik
- udfolde dig som sanger og instrumentalist – både i grupper af forskellig størrelse og alene
- få mulighed for at optræde ved forskellige lejligheder på OG
- indgå i kreative processer
- lære forskellig musikteori (fx nodelære, hørelære og harmonilære) og træne analyse af musik og tekst.
Matematik handler om logisk tænkning og løsning af opgaver og problemer med matematiske metoder.
Du kommer til at arbejde med bl.a.:
- beviser for matematiske sætninger – som fx Pythagoras sætning eller formlen for rumfanget af en kugle
- opstilling af modeller og vurdering af deres begrænsninger – fx eksperimenter med den matematiske model bag lydbølger eller en analyse af forskellige prognoser for udviklingen af samfundsfaglige eller naturvidenskabelige størrelser
- avancerede IT-værktøjer – og lærer, hvornår det kan betale sig at bruge dem.