På Odder Gymnasium tilbyder læsevejlederne særlig støtte til elever med læse- og skriveudfordringer – både individuelt og på mindre hold.

Målet er at gøre elever med læse-skrivevanskeligheder selvstændige og selvhjulpne i håndteringen af de udfordringer og opgaver, de møder i gymnasiet.

De ordblinde elever får tilbud om installation af digital læse-skriveteknologi og instruktionstimer i brug af værktøjerne.
Herudover ydes særlig støtte i forbindelse med større skriftlige opgaver.

Læsevejlederne indkalder løbende til personlige samtaler og følger op på den enkelte elev og dennes udfordringer.

Hvis du skal have dispensation i forbindelse med eksamen – fx i form af forlænget forberedelsestid – sker det efter indstilling fra læsevejlederen.
Læsevejlederne kontaktes i træffetiden, i Lectio eller på mail til AS@odder-gym.dk og JR@odder-gym.dk

Læsevejledere på OG

    Anne Sofie Theut Søndergaard (AS)
    Læsevejleder og underviser i Dansk og Fransk.


      Jette Raunsbæk (JR)
      Læsevejleder og underviser i dansk og engelsk