Græsk er både sprogfag og kulturfag. Her studerer man antikken gennem tekster og arkæologiske fund, der viser, hvor vigtig antikken har været og stadig er for vores måde at tænke på. I græsk trækker vi også hele tiden linjer fra fortid til nutid, så man bliver klogere på både antikken, sin egen tid og sig selv.
Græsk giver dig indsigt i det græske sprog, grammatik, kultur, litteratur, historie, filosofi og kunst og lærer dig at se store sammenhænge fra antikken til i dag.
Du kan finde græsk som studieretningsfag på A-niveau i studieretningen Latin A – Græsk A.
”Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det.”