Generelt om eksamen
På Odder Gymnasium
- afholdes eksamen i sommerterminen (maj-juni) efter 1g, 2g og 3g. Der ligger desuden medtællende prøver i 1g efteråret (i oktober-november) og der skrives studieretningsprojekt (eksamensopgave) i 3g (marts-april).
- afholdes evt. sygeeksamen i august
- har vi ingen eksaminer i vinterterminen (december-januar).
- følger vi de gældende regler som er givet af undervisningsministeriet i Bekendtgørelse om prøver og eksamen og Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen. Du kan også læse om udvalgte retningslinjer herunder:
Antal prøver og udtræk af prøvefag
- Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter et antal prøver, herunder et studieretningsprojekt (SRP). I alt mindst 10 prøver.
- Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen og prøverne kan være tværfaglige.
- Undervisningsministeren fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve.
- Rektor gør hvert år – ved offentliggørelse af eksamen i maj – eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve. Eksamensplanen ligger i Lectio og justeres løbende i eksamensterminen.
Betingelser for deltagelse i prøve (§7)
- En elev kan aflægge prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt.
- En elev som følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau.
Sygdom eller udeblivelse (§9):
Hjælpemidler (§15)
Afvikling af prøve (§16)
- En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
- Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale.
At komme for sent eller udeblive (§17)
- En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven.
- Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges.
- Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.
Særlige Prøvevilkår(§19)
- Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Snyd (§20)
Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse.
- En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve.
Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.
Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, kan af institutionen bortvises fra prøven.
Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt.
Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse skriftligt bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.
Rektor har også muligheden for at tildele eksaminanden karakteren -3 (i stedet for at bortvise eleven).
Klageprocedure - og frister
- Eksaminanden (eller ved eksaminander under 18 år: eksaminandens værge) kan indgive en individuel klage over en prøve eller en afsluttende standpunktskarakter til rektor. Klagen skal være begrundet og indgives skriftligt senest 2 uger efter offentliggørelsen af bedømmelsen.
- Klagen kan omhandle eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen.
Lokale eksamensregler og orienteringer
Reglerne for alle eksamener er fastlagt i Bekendtgørelse om prøver og eksamen.
Dog er reglerne i § 15, § 20 og §§ 40-44 tilpasset i den gældende Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen
Orientering om forhold ved prøver:
I god tid inden prøver og eksaminer orienteres eleverne om praktiske og proceduremæssige forhold ved eksaminer og prøver. Dette sker dels af faglærerne, dels ved skriftlig og mundtlig information fra administrationen. Orientering om forholdene ved skriftlige prøver sker (typisk i januar) inden årets terminsprøver, orientering om mundtlige prøver i slutningen af april eller starten af maj.
På Odder Gymnasium benytter vi desuden ExamCookie til monitorering ved de skriftlige og mundtlige prøver – læs mere her/se video, samt se det tilsendte dokument i din e-boks. ExamCookie afinstallerer sig selv efter hver prøve, dvs. den skal installeres på ny før hver prøve. Vær omhyggelig med at lukke/fjerne diverse private ting inden prøven.