Forældrecafé
Arrangementet er særligt rettet mod forældre, som er førstegangsforældre på gymnasiet eller som af andre grunde ikke kender skolen så godt, men alle er velkomne. Elever og forældre kan deltage sammen, eller man kan som forælder deltage uden sit barn.
Vi indleder med et fælles program fra kl. 16.00 – ca. 16.30 i Pyramiden, som er det store rum, man kommer ind i via hovedindgangen til gymnasiet. Her vil vi fortælle lidt om 1.g-elevernes første tid på gymnasiet, og vi vil komme med råd til, hvordan man som forældre bedst kan støtte sit unge menneske i den nye tilværelse som gymnasieelev. Herefter vil der være mulighed for at få en rundvisning på skolen.
Der vil være kaffe og the fra kl. 16, og af hensyn til forplejning vil det være en stor hjælp, hvis I tilmelder jer via linket eller nedenstående QR-kode senest onsdag d. 21. august.