Det flerfaglige forløb i 3.g. er et tværfagligt forløb mellem et af dine studieretningsfag på A-niveau og et øvrigt fag du har.
Fagene har en sammensætning, så det er muligt at skrive SRP i denne kombination.
Det flerfaglige forløb indledes med en fælles forelæsning om overordnet problemstilling og underspørgsmål, fagenes metoder og brug af den videnskabelige basismodel.
Se ppt. her
Det overordnede emne besluttes af dine lærere, og ofte vil det konkrete forløb tage udgangspunkt i allerede afviklede forløb.
Foruden det allerede kendte litteratur skal du finde yderligere uddybende litteratur. Du vil få en brush-up af Odder bibliotek, samt du vil kunne få individuel hjælp fra bibliotekarerne.
Dine lærere vil introducere klassen i, hvorledes man går til vejledning og får mest ud af sin vejledning. Endvidere vil I få mulighed for enten at afprøve eller at overvære en vejledningssession i klassen.
Kompetencer der trænes i forløbet:
-
- I skal træne at lave en problemformulering ud fra et givet emne
- I skal træne at opstille overordnet problemstilling med tilhørende underspørgsmål
- I skal træne at bruge Den Videnskabelige Basismodel
- I skal træne at lave en disposition
- I skal træne at lave metodiske og basale videnskabelige overvejelser
- I skal træne at søge og finde relevant litteratur til problemformuleringen
- I skal træne at lave en litteraturliste
- I skal træne hvorledes man går til vejledning