• Opgavens Indhold A-Z

I en større skriftlig opgave er der præcise krav til, hvad opgaven skal indeholde og en tradition for, hvordan de forskellige opgavedele udformes, og hvor de placeres.

Læseren har således på forhånd en forventning om, hvordan opgaven er skruet sammen, og alene af denne årsag, er der grund til at gøre sig umage med udformningen af opgaven. Desuden er en korrekt opsætning af opgaven også med til at gøre det lettere at overskue og formidle det faglige indhold samt at orientere sig i opgaven.

Fejl og sjusk giver et dårligt indtryk hos lærer og censor og har medindflydelse på karakteren.

Her i opgavens A – Z finder du forklaringer og eksempler på de forskellige dele, der skal være i opgaven.

Har du erfaring for, at du laver mange fejl i formalia, så brug denne tjekliste – Husk at tjeklisten IKKE skal vedlægges din SRP.

  • datasikkerhed
12

A-D

Elever i klasseværelse

En SRP skal typisk være mellem 15 og 20 sider á 2400 tegn.

Bilag

  • kan f.eks. være statistiske eller eksperimentelle data, kildemateriale og lignende som bruges i opgaven. Der er en hårfin grænse mellem, hvad der bør være en integreret del af opgaven og hvad man bør vedlægge som bilag i nogle fag, så spørg din vejleder, hvis du er i tvivl.
  • skal fremgå af indholdsfortegnelsen, men de skal ikke have sidetal. Se et eksempel under “indholdsfortegnelse”.
  • kan med stor fordel afleveres i pdf-format, men der kan være situationer, hvor dette ikke er muligt; f.eks. .mp3-filer.
  • tæller ikke med i opgavens samlede omfang.

Husk at bilag, der er vedlagt opgaveformuleringen, også skal skrives på din litteraturliste.

Når du skal henvise til dine bilag:

  • Hvis du vil henvise til bilag i deres helhed, skal du henvise til bilagsnummer og sidetal fx Bilag 2, s. 27 – 31
  • Hvis du vil henvise til konkrete steder i et bilag, bør du henvise til fx linjenummer fx Bilag 2, s. 28, linje 4 – 9

Det er en god tommelfingerregel, at det skal være nemt for din vejleder at finde!

Bruges til at underbygge dine argumenter, når du arbejder med analyse og tolkning af tekster. Du skal kun bruge citater, hvis det er relevant dvs. at de har en funktion. Husk at citere 100 % korrekt også selvom der måtte være eventuelle stavefejl!

Citater skal markeres tydeligt typografisk:

  • Korte citater sættes i citationstegn (”…”) i den løbende tekst.
  • Længere citater sættes i citationstegn og markeres ved indrykning og linjeoverspring før og efter citatet. Desuden skal du kun bruge 1 linjeafstand (hvor det normalt er 1½)
  • Du kan markere udeladelser i et citat med (…), hvor du har udeladt noget.
  • Du kan endvidere vælge at sætte citaterne i kursiv. Uanset hvad du vælger, skal du citere på samme måde i hele opgaven.

Det kan være en god hjælp for din læser, hvis du laver en kort delkonklusion efter opgavens længere afsnit fx efter redegørelsen, analysen og/eller diskussionen.

I din delkonklusion laver du en kort sammenfatning af afsnittets vigtigste pointer og konklusioner. Den skal typisk ikke være længere end ca. 10 linjer. Du behøver ikke at give din delkonklusion en selvstændig overskrift. Du kan i stedet for bruge sproglige markører, der viser læseren, at der er tale om en delkonklusion.

Eksempler:

  • De vigtigste konsekvenser af terrorangrebet 11. september 2001 er således …
  • Det kan således konkluderes, at terrorangrebet 11. september 2001 betød …

Du kan vælge at afslutte din delkonklusion med at introducere fokus i næste afsnit, så du bygger bro mellem opgavens forskellige dele.

Eksempel:

“Postmodernismens individ er blaseret, kynisk og ligeglad med sin omverden. Det er kun ens eget liv, der betyder noget, så der opstår en øget egoisme og selviskhed hos det postmoderne individ. Dette gengives også i samtidens litteratur, fx. hos hovedpersonen i Bret Easton Ellis roman American Psycho.”

Du

  • vil ofte høre din lærer tale om, hvor vigtigt det er, at der er en rød tråd i opgaven.
  • skal altid betragte din opgave som en helhed og være meget opmærksom på at der er sammenhæng mellem opgavens enkelte dele, så du opnår denne helhed.

Din disposition af indholdet skal give mening for læseren, der skal altså være en logisk sammenhæng mellem afsnittene og der skal være et tydeligt mål.

Sprogligt kan du også hjælpe læseren ved at lave korte indledende og afsluttende afsnit på blot et par linjer, som binder opgaven sammen og skaber et flow, der gør opgaven behagelig og overskuelig at læse.

E-J

Både noter og litteraturhenvisninger står typisk i en fodnote. I Word organiserer programmet selv fodnoterne (“Indsæt” => “Fodnoter”)

Læs mere om hhv. “noter” og “litteraturhenvisninger” i opgavens A-Z.

Standard i naturvidenskabelige tekster er, at man nummererer sine ligninger, så man let kan henvise til dem andetsteds; både i selve teksten og i andre tekster. Nummerering er et fortløbende nummer, der typisk placeres til højre for ligningen.

Din forside skal indeholde følgende:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din klasse / elevid
  • Skole
  • Omfang: antal anslag og antal normalsider eller antal sider (svarende til din opgaveformulering)
  • Navn og efternavn på din(e) vejleder(e) – (Ikke obligatorisk)
  • Fag og niveau – (Ikke obligatorisk)

Du må gerne indsætte en dækkende titel, men det er ikke noget krav.

Du må gerne indsætte en illustration, men det er ikke noget krav.

Du behøver ikke sætte din opgaveformulering ind som forside. Din vejleder og censor kan se opgaveformuleringen i Netprøver.

Der er heller IKKE krav til, at du skal skrive navn og skole i sidehoved i hele opgaven.

Indholdsfortegnelsen fungerer som en introduktion til opgaven.
Det er her, at læseren kan se, hvordan opgaven er opbygget og danne sig et overblik over opgavens indhold. Derfor er det vigtigt, at du gør et godt førstehåndsindtryk og laver en korrekt indholdsfortegnelse.

Vær opmærksom på følgende:

  • At indholdsfortegnelsen er placeret lige efter resumeet.
  • Af indholdsfortegnelsen skal fremgå alle opgavens enkelte afsnitsoverskrifter.
  • De forskellige typer afsnit (hoved- og underafsnit) markeres med talangivelser fx 2, 2.1 2.2
  • Afsnitsbetegnelser i indholdsfortegnelsen og i selve opgaven skal selvfølgelig være ens!
  • Afsnitsbetegnelserne skrives til venstre.
  • Sidetal skrives til højre. Angiv kun sidetal for den side, hvor afsnittet starter.

Se et eksempel på en SRP-Indholdsfortegnelse.

Se hvordan word kan lave en indholdsfortegnelse for dig her.

I din indledning fører du din læser ind i emnet for din opgave og i hovedtrækkene i din problemstilling. Du giver med andre ord en kort, generel introduktion til dit emne og en konkret præsentation af det, du vil beskæftige dig med i opgaven. Det er også her, at du giver de nødvendige baggrundsoplysninger, og her, du giver din læser lyst til at gå i gang med at læse din opgave.

Din indledning skal typisk indeholde følgende punkter:

  • Oplysning om dit emne og de problemstillinger, du beskæftiger dig med i opgaven. Husk ikke at skrive opgaveformuleringen direkte af, men i stedet for at præsentere problemstillingerne i store træk sammen med målet for opgaven.
  • Metode, teori, opbygning (i det omfang det er relevant for opgaven)
  • Afgrænsning. Det er vigtigt at begrunde sine afgrænsninger, så læseren ikke får nogen forventninger, som ikke bliver opfyldt.

Du beskriver altså, hvad din opgave handler om, hvordan du går til værks, og hvorfor du gør, som du gør.

Det er en god ide at bruge tid og energi på at skrive indledningen, fordi du her kan præcisere, hvad man kan forvente af din opgave. Du må ikke forvente, at du kan skrive indledningen færdig i første hug, og under alle omstændigheder er det vigtigt at vende tilbage til den, når du er færdig med opgaven for at rette den til og sikre dig, at du rent faktisk har gjort de ting, du lægger op til.

Se et par eksempler:

K-O

Tastatur

Du er nu nået til det punkt, hvor du opsamler og sammenfatter dine iagttagelser og den nye viden, du har fået.

Vær opmærksom på, at du ikke skal introducere decideret nyt stof på dette tidspunkt, ligesom du heller ikke selv skal vurdere din egen opgave. (”Jeg synes selv, at jeg har skrevet en ganske god opgave”).

Det handler alene om at konkludere på de resultater, du er nået frem til.

Det kan godt føles svært at skrive en konklusion, men det kan hjælpe at have lavet delkonklusioner undervejs og så samlet konkludere på, hvad du har fundet frem til.

En konklusion er ikke nødvendigvis klar og stærk, et enten-eller, men der kan være tale om en nuancering (”på den ene side … og på den anden side …”).

Det kan også hjælpe at tænke på, at indledningen og konklusionen skal læses i sammenhæng; de binder så at sige opgaven sammen, hvor indledningen stiller spørgsmål, og konklusionen kommer med svar.

Se et eksempel på en Vellykket konklusion.

Layout (se også under “Omfang”)

Vi anbefaler følgende layout:

  • margen på 3 cm (top og bund)
  • margen på 2 cm (venstre og højre)
  • linjesfstand 1,5
  • skrifttype/font ‘Times New Roman’, 12 punkt.

I nogle fag vil der naturligt indgå tabeller, figurer, grafer, formler, reaktionsskemaer, ligninger m.m.

For formler, reaktionsskemaer og ligning vil disse, med passende luft omkring, tælle med det omfang, de faktisk fylder.

Hvad skal med i selve opgaven og hvad skal placeres i bilag?
Som hovedregel skal figurer osv. som du selv har lavet eller bruger direkte i opgaven stå som en del af teksten.

Har du meget store figurer eller tabelmateriale kan det med fordel placeres i et bilag. Spørg din vejleder om det konkrete tilfælde.

Afsnit
Du kan bruge to forskellige afsnitsmarkeringer i opgaven:

  • et lille afsnit markeres med ny linje og indryk
  • et stort afsnit markeres med linjeoverspring (tryk to gange på ”enter”)

Overskrifter
Overskrifter hjælper læseren med at overskue teksten.

Husk at nummerere både hovedafsnit og underafsnit som det fremgår af  indholdsfortegnelsen.
Brug evt. ”fed” til at fremhæve overskriften (og så skal det også gøres i indholdsfortegnelsen).

Lav gode og brugbare overskrifter og betragt det som en service for læseren.
”Levevilkår under nazismen” er en bedre overskrift end ”De onde år”.

Sidetal

Se under “Sidetal”.

Det er meget vigtigt, at du dokumenterer din opgave; det vil sige, at du angiver, hvorfra du har dine oplysninger. Hvis der er få eller ingen litteraturhenvisninger trækker det ned i den samlede bedømmelse. Hvis du så oven i købet ”ligger tæt” på dine kilder, kan det betragtes som afskrivning/snyd og det kan i yderste konsekvens betyde, at du ikke får din studentereksamen!

Heldigvis er det ikke svært at lave litteraturhenvisninger. Vi anbefaler, at du laver dine litteraturhenvisninger som fodnoter nederst på siden (brug “indsæt fodnote”).

Litteraturhenvisning til en bog

Madsen, Peter, 2006 s. 50

Du henviser hermed til Peter Madsen: Verdenshistorisk oversigt, Systime, 2006. De øvrige oplysninger fremgår jo af din litteraturliste. Lad være med at finde på fantasifulde forkortelser, det gør det blot mere besværligt for læseren.

Obs. Hvis der er flere forfattere til bogen skrives blot: Madsen, Peter m.fl. 2006 s. 50

Litteraturhenvisning til iBøger

Ved iBøger henviser du som normalt ved bøger, idet det af litteraturlisten fremgår, at der er tale om en ibog. Hvis der er sidetal i ibogen henviser du til disse, ellers må du indsætte hele URL’en (gerne som link).

fx. Fibiger og Lütken, 2010

Bemærk: I fx. Systimes bøger kan man klikke på “side id” og derved få angivet et sidetal

Litteraturhenvisning til hjemmesider

Når du skal lave en litteraturhenvisning til en hjemmeside, kan du i fodnoten skrive:

Bredsdorff, Magnus, 2021 – www.politiken.dk (når der er en forfatter/redaktør)

Hvad er folkedrab? – www.folkedrab.dk (brug titel, når der ikke er en forfatter/redaktør)

Husk, at den helt præcise URL skal fremgå af din litteraturliste, så læseren nemt kan finde hjemmesiden.

Litteraturhenvisninger til film og tv-udsendelser

Goodbye Lenin, 2003 (minuttal 23.45 – 25.01)
AnneMad i New York, 2011 (minuttal 11.05 – 14.41)

Øvrige oplysninger fremgår jo af litteraturlisten. Vær i øvrigt opmærksom på, om du skal henvise til drejebogen (sidetal) eller til selve filmen (minuttal).

Ibid

Hvis du henviser til samme værk flere gange i træk, kan du gøre følgende:

1. Madsen, Peter, 2006 s. 50

2. Ibid s. 52 – 53

Ibid er forkortelsen for det latinske ord ibidem (“det samme sted”) og anvendes til at referere til det samme værk, der er blevet citeret umiddelbart før. Det gælder altså kun, når det er samme værk!

Se eksempel på brug af noter, citater og litteraturhenvisninger: Eksempel på brug af Litteraturhenvisninger.

I din opgave skal der være en litteraturliste, for det er sådan at din læser kan se, hvilket materiale du bygger din opgave på.

Generelt skelnes der ikke mellem primær- og sekundærlitteratur – men f.eks. engelsk er dog en undtagelse, så tjek altid med din vejleder.

Litteraturlisten skal altid opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn.

Af litteraturlisten skal følgende oplysninger altid fremgå:

  • forfatternavn(e)
  • titel
  • udgave (dog ikke når der er tale om 1. udgave)
  • forlag
  • udgivelsesår

Titler på hele værker skal kursiveres mens dele af værker (f.eks. noveller, artikler etc.) angives i citationstegn.

Vigtigt: I din litteraturliste, skal du ikke inddele efter type (bog, film, artikler etc.) men betragte alle typer materiale som litteratur. Dog kan det være en god idé at samle internethenvisninger nederst på siden af æstetiske hensyn. Vigtigt: Husk også at skrive de bilag, dine vejledere har vedlagt opgaveformuleringen, på litteraturlisten samt at vedlægge dem opgaven. Spørg dine vejledere, hvis du er i tvivl.

Vigtigt: Der er forskellige regler for angivelser af litteratur fx i forhold til, om der er én eller flere forfattere, om det er fra en antologi eller en avis og der er også særlige regler for internethenvisninger. Se eksempler på de forskellige typer samt eksempel på en litteraturliste HER

Bibliotekerne har udarbejdet en “Litteraturlisteautomat”, der kan hjælpe jer med at opstille en korrekt litteraturliste i jeres opgave. Du kan se en videovejledning HER.

Du skal være opmærksom på, at den litteraturliste, du opretter gemmes i din browsers hukommelse. Det betyder, at du kan lukke din browser og vende tilbage til den på et senere tidspunkt – men det skal så til gengæld være på samme computer og i samme browser. Du kan altid vælge at gemme en litteraturliste lokalt (vælg “kopier liste”) og indsætte listen (PC: ctrl+v, Mac: cmd+v) i Word eller Google Docs.

Husk at tjekke, at det ser rigtigt ud, inden du afleverer din opgave.

Det er flere grunde til, at det er vigtigt at komme hurtigt igang med litteratursøgning:

  • der kan være kø til materialet
  • det skal måske skaffes hjem fra andre biblioteker
  • du skal få overblik over, om der er tilstrækkeligt materiale til at besvare opgaven
  • du skal bruge tid på at skimme/læse materialet mhp. at vurdere, om det er anvendeligt til besvarelse af din opgaveformulering

Start din litteratursøgning med at læse mere under Opgaveprocessen (indsæt link).

Husk at du kan booke hjælp fra en bibliotekar på Odder Bibliotek via deres hjemmeside.

En normalside er 2400 enheder dvs. antal anslag/tegn inklusiv mellemrum. I word kan du lade computeren tælle anslag/tegn, hvis du er i tvivl (“Funktioner” => “Ordoptælling”).

Se mere under “Layout og typografi” samt “Omfang”

Noter bruges til at give en kommentar til eller en uddybning af materialet/fremstillingen som ikke hensigtsmæssigt kan indarbejdes i din tekst. Det kan f.eks. være en forklaring på valg eller fravalg af materiale.
Vi anbefaler, at du placerer noten som en fodnote nederst på siden (brug “indsæt fodnote”).

Du bør begrænse din brug af noter og kun medtage dem, hvis de virkelig har relevans for opgaven.

Se også punktet “Litteraturhenvisninger”.

Hvor mange sider, skal jeg skrive ?
En SRP skal typisk være på 15 – 20 normalsider a 2400 enheder dvs. antal anslag (tegn) inklusiv mellemrum.

Hvis dele af din opgave indeholder en større mængde symbolsprog, fx i matematik, kemi, bioteknologi og fysik, kan disse dele af besvarelsen opgøres uden at tælle antal anslag. Her siger man i stedet for, at “en side er en side”. Her vil der typisk stå 15 – 20 sider i din opgaveformulering.

Det er vigtigt, at du overholder omfanget, da det er en del af bedømmelsen. Resumeet medregnes i det samlede omfang.

Følgende dele af opgaven tæller IKKE med i det samlede antal sider:

  • forside
  • indholdsfortegnelse
  • noter
  • litteraturliste
  • figurer, tabeller og lign.

Se mere vedr. margin, linjeafstand m.m. under “Layout”.

Dine vejledere skriver opgaveformuleringen på baggrund af det oplæg (problemformulering), som de har fået fra dig.

Kravene til opgaveformuleringen er:

  • at det skal være muligt for eleven at opfylde de faglige mål for SRP
  • at der skal være mulighed for faglig fordybelse, der ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag
  • at den skal indeholde både fagspecifikke og tværgående problemstillinger (når opgaven skrives i to fag) og at de indgående fag anvendes på et passende niveau.
  • at der skal inddrages aspekter eller vedlægges bilag, der ikke er blevet drøftet med eleverne under vejledningen

Word kan tælle, hvor mange ord du har skrevet. Her er et par vejledninger

P-Z

Elever ved computer

I problemformuleringen skal du afgrænse og konkretisere den faglige problemstilling, du har valgt at arbejde med. Din problemformulering skal indeholde:

  • hvad der skal undersøges og analyseres
  • hvilke materialer, der tænkes inddraget
  • hvilke faglige metoder, der forventes benyttet

Dine vejledere skal formulere den endelige opgaveformulering ud fra den problemformulering, som du har afleveret til dem, så det er vigtigt, at du giver dine vejledere noget at arbejde med!

Problemformuleringen er et procesredskab og skal derfor IKKE afleveres sammen med opgaven.

En faglig problemstilling er det overordnede fokus på projektet. Det vil ofte være formuleret som et hv -spørgsmål, men det er ikke et krav.

Eksempler på en faglig problemstilling:

  • Hvordan og hvorfor kunne fascismen vinde frem i Europa i 1930erne ?
  • Hvordan kan præstationen i udholdenhedsidrætter fremmes ved hjælp af lovlige og ulovlige midler?
  • Er det rimeligt at anklage medierne for det drastiske fald i antallet af piger, der valgte at få HPV-vaccine i 2015?

Det er vigtigt:

  • at det er tydeligt, hvor dit fokus ligger
  • at man kan se begge fag i problemstillingen

Du vil ofte starte med at udarbejde et udkast til en problemstilling, som du så må justere undervejs i processen, efterhånden som du får overblik over dit materiale og din vinkel på emnet.

Som led i din besvarelse af den større skriftlige opgave skal du skrive et kort resumé på dansk af din opgave. Resumeet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen og præsenterer i koncentreret, men sammenhængende form projektets problemstilling og opgavebesvarelsens væsentligste resultater og konklusioner.

Et resumé vil typisk være på 10 – 20 linjer og placeres normal inden indholdsfortegnelsen, selvom resumeet tæller med i opgavens samlede omfang.

Resumeet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen.

Selv om resuméet placeres forrest, skal det skrives som det sidste, når du har hele opgaven på plads.

Du kan læse mere om, hvordan man laver et resumé HER

Det er vigtigt, at der er en rød tråd mellem opgavens enkelte dele. Det betyder

  • at der skal være en logisk sammenhæng mellem opgavens dele fx ml. redegørelse og analyse
  • at der skal være en logisk struktur i både opbygningen af de enkelte afsnit og i opbygningen af opgaven som helhed.

Det hjælper læseren til at læse opgaven, se sammenhængen mellem afsnittene og forstå opgavens pointer og konklusioner.

Du kan bruge sproget til at skabe den røde tråd i opgaven.

I nogle fag forventes det, at du inddrager sekundært materiale i dit arbejde med opgaven.

Med sekundært materiale menes der, at du finder fagmateriale (fx artikler, interviews, anmeldelser, kronikker, litterære analyser mm.), som kan understøtte dit eget arbejde med din primærtekst.

Den sekundære tekst kan altså være med til at opkvalificere eller understøtte dine egne pointer i analysearbejdet og inddrages som en slags perspektiveringstekst, der hjælper dig frem til en pointe, du ikke selv ville have kunnet uddrage af din primære tekst.

Et eksempel på en succesfuld inddragelse af en sekundær tekst i en elevopgave kunne være:
“Sonnergaards skrivestil er som vist meget ligefrem og til tider vulgær, men det tjener et formål i forhold til de karakterer, han skildrer. Selv udtaler Sonnergaard”:

Jeg vil helst smaske teksten lige i synet på læseren. Vulgaritet, daglig tale og slang er fint nok. Sproget er ikke en helligdom…. Jeg bryder mig ikke om den dér anæmiske prosa, der vil gøre opmærksom på sin egen æstetik, og at den er åh, så velskreven. Der ledes fortvivlet i det her land efter meninger og sammenhænge, og så hjælper det ikke at snakke udenom [1]

[1] Forfatterskaber, ll. 4-9 under afsnittet ”Sonnergaards sprog og poetik”

Indholdet af din opgave er selvfølgelig afhængig af en masse forskellige faktorer: hvilke fag du skriver i, hvilket emne, du har valgt, hvilken vinkel du lægger etc.

Et grundlæggende træk ved de større skriftlige opgaver i gymnasiet er dog, at der lægges meget stor vægt på, at der er en taksonomisk progression i opgaven. Det betyder i al sin enkelthed, at der i opgaven skal være en bevægelse fra et niveau med noget konkret/grundlæggende til et niveau med noget mere selvstændigt og abstrakt.

Denne taksonomiske progression vil også fremgå af opgaveformuleringen, som dine vejledere skriver på baggrund af din problemformulering (gælder 3g). Sørg altid for, at du og din vejleder har sammen opfattelse af, hvordan opgaveformuleringen skal forstås.

Husk altid at indsætte sidetal. Word gør arbejdet for dig.

Vælg gerne at placere sidetallene i nederste højre hjørne, det gør det nemt at overskue.

HUSK at indledningen er opgavens side 1. 

Se hvordan du kan få indledningen til at blive opgavens side 1 (efter forside, resumé og indholdsfortegnelse):

I din opgave skal du undersøge en fagligt relevant problemstilling, og denne faglighed skal selvfølgelig smitte af på det sprog, du bruger. Husk at finde det rigtige stilleje – ikke for lavt og ikke for højt – og skriv i et flydende, mundret sprog med anvendelse af den rigtig faglige terminologi. Læreplanen taler om, at ”den sproglige udformning (skal være) klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.”

Du skal selvfølgelig bruge den korrekte faglige terminologi, men undgå overdreven brug af fremmedord og svære fagudtryk uden forklaring. Med andre ord: brug ikke fremmedord for fremmedordets skyld !

I langt de fleste tilfælde er det således din opgave at: argumentere, begrunde, (be)vise, diskutere, nuancere, problematiser, undersøge og vurdere. Hvis din opgave har et formidlingsaspekt, er det at formidle også en vigtig del af opgaven.

Undervejs i skriveprocessen kan det være en god ide at indlægge faser, hvor du går tilbage i teksten for at rette til og præcisere. Går du i stå, hjælper det at tage fat i teknikker som hurtigskrivning og brainstorming. Under alle omstændigheder er det vigtigt at afsætte tid til at læse grundig korrektur til sidst. Det er her, du fanger eventuelle stavefejl, grammatiske fejl og upræcise formuleringer.

Hvornår må jeg så sige min mening?
Du udtrykker din mening i din strukturering af stoffet, prioritering af oplysninger og i din analyse og vurdering.
Det er derfor slet ikke nødvendigt at skrive “jeg synes”.
En tommelfingerregel er, at du kun bruger “jeg” i indledning og konklusion.

Her er en kort intro til WORD med tips til de vigtigste funktioner, når du skriver SRP. Er der noget, du ikke finder svar på her, så er der mange videoer og vejledninger på internettet.

Her er en kort intro til WORD med tips til de vigtigste funktioner, når du skriver SRP. Er der noget, du ikke finder svar på her, så er der mange videoer og vejledninger på internettet.

Sådan laver du en automatisk indholdsfortegnelse

FaglighedFællesskabEngagement